Denne side vedligeholdes ikke, da www.digitaltog.dk har skiftet system
Gå venligst til hovedsiden www.digitaltog.dk for opdateret information
Fra vrag til velkørende digitalmodel
Min gamle Märklin katalog nummer 3000 er slidt og kan ikke køre længere. Målet med denne ombygning er ikke en total renovering af modellen, udelukkende at ombygge den til en velkørende digitalmodel. Man må altså gerne kunne se, at den er gammel.
For at øge antallet af mulige dekodere og samtidig gøre modellens kørsel lettere og mindre støjende, har jeg valgt også at ombygge motoren til jævnstrøm med en permanent magnet, en såkaldt ”Hamo magnet”.
Til venstre før og til højre efter ombygning.
Som
det fremgår af ovenstående billede, er der tale om en meget brugt og slidt
model.
Udover
selve modellen, har jeg brug for følgende komponenter:
ESU
katalog nummer 51961, Hamo Magnet
Märklin
katalog nummer 7185, slæbesko
Märklin katalog nummer 7154, hæfteringe (til det bageste hjulpar)
Märklin katalog nummer 600300 kul og børstesæt
Begge dele er slidte på lokomotivet og bør som det fremgår af de efterfølgende billeder udskiftes.
Drosselspole og kondensatorsæt. De to bageste komponenter
er drosselspoler med ens værdi, blot for at vise, at de kan have forskellige
udformninger. Den forreste komponent er en kondensator.
Det letteste er at købe et Uhlenbrock katalog nummer 71500 Motor støjbeskyttelsessæt.
Tid
til at finde dekoderen frem. I dette tilfælde en
Uhlenbrock 75320 (AnDi) med
NEM 652 stik. For at gøre det lettere at skifte dekoder på et senere tidspunkt,
har jeg valgt at montere en NEM 652 stik fra Uhlenbrock.
Perfektomskifter og motorskjold, magnet og anker
afmoteres og afloddes alle elektriske forbindelser.
Pas
på ikke at smide loddefligen nederst til venstre på billedet til venstre ud. Den
skal du senere anvende til dekoderens stelforbindelse.
Armen her til venstre er den arm, som
anvendtes til manuelt at skifte perfektomskifteren. Den skal ikke bruges mere
og afmonteres ved at bide hovedet af nitten på indersiden af modellen.
Ankeret trænger også til rengøring. Det klares med
en ”glasbørste”, og som det ses til højre, har den haft sin gavnlige virkning.
Selv det reneste lokomotiv afgiver skidt. Vatpinde og rensemiddel som f.eks. rensebenzin fjerner det værste oliemættede snavs.
En anden mulighed er at tage et syltetøjsglas og fylde terpentin i, så det dækker lokomotivet og lader det ligge natten over, så tager man en lille billig stiv pensel og fjerner det opblødte fedt og olie samt diverse hundehård. Efterfølgende skyller man det i varmt vand tilsat lidt opvaskemiddel, så har man et rent lokomotiv og intet er skadet. (idé Erling Møller Pedersen, Viborg)
Permanent
magneten er prøvemonteret, den passer nøjagtig, hvor den originale magnet før sad.
Overførslen
af strøm fra slæbeskoen til omskifteren sker via denne lille plade under
lokomotivet. Den sorte ledning loddes af, så dekoderen eller NEM 652 stikkets
røde ledning kan loddes direkte på i stedet.
Så er monteringen sket. Dekoderen er fastgjort med
en dobbelt klæbepude, som både fastholder dekoderen og isolerer den fra
lokomotivets stel.
Bemærk
loddestederne og monteringen af spoler og kondensator. Den sidste monteres
nemmest på de originale loddepunkter inde i skjoldet
Og så er der konstant lys på på mit prøvespor!
Du kan købe digital modeljernbane hos